Hvorfor vil jeg ikke længere arbejde som praktiserende dyrlæge? - spørgsmålet burde i virkeligheden være: hvorfor vil du nu arbejde med formidling og koordinering professionelt?
Når man ønsker at forlade en karrierevej og starte på en ny falder årsagerne og motivationen typisk i to grupper, grundene til at man søger væk, og årsagerne til, at man ønsker at starte på det nye. Selvfølgelig har jeg også en mindre bunke af førstnævnte, men de er mindre interessante i denne sammenhæng, da det jo netop er noget, jeg søger væk fra, og bestemt ikke de vigtigste grunde til karriereskiftet.
Hvorfor vil jeg så gerne noget andet? - fordi formidling i alle afskygninger interesserer mig, fordi jeg elsker projektarbejdsformen og fordi jeg trives i et miljø med kollegaer, der arbejder sammen om en fælles projekt.
Jeg har skrevet historier, siden jeg lærte at skrive, og så i skolen frem til de større skriftlige opgaver, fordi det gav en mulighed for at fordybe sig i et arbejde, der gav et synlig resultat.
Senere opdagede jeg rollespil, og fandt her masser af mulighed for at skrive kreativt, organisere i foreningsregi og arbejde i projekter. Jeg har arrangeret en del weekend scenarier, hvor opgaverne spændte fra at skrive baggrundshistorier til 100 mennesker til at organisere forplejning til samme i en skov uden adgang til rindende vand eller køkkenfaciliteter i øvrigt. Den slags erfaringer styrker ens evne til at tænke ud af boksen, løse problemer, når de opstår og motivere frivillig arbejdskraft.
I min studietid blev jeg involveret i Fastaval og har siden 1997 været en del af arrangørstaben i en eller anden funktion – fra medhjælper i informationen, til ansvarlig for hele serviceområdet og fungerende general (hovedarrangør). Dette gav mig endnu mere smag for projektledelse og lærte mig en masse om hvad rettidig omhu, forventningsafstemning og fælles mål gør for en god oplevelse af kongressen – for både deltagere og arrangører.
Som praktiserende dyrlæge har jeg haft en hverdag fyldt med menneskekontakt og til tider ganske stærke følelser. Hver eneste konsultation er en formidlingsopgave, hvor man først afdækker kundens behov (hvilke symptomer har dit dyr?), herefter stiller en diagnose eller afklarer et behov for yderligere undersøgelser og så formidler sine resultater til kunden (hvad fejler dit dyr? Hvad kan vi gøre ved det?).
For at nå en større målgruppe, skrev jeg dyrlægeartikler til bl. a. Dansk Dyreværn Århus medlemsblad Vore dyr, hvor emnerne typisk var ting, vi så ofte i klinikken, eller vidste at folk gerne ville høre mere om. Jeg holdt foredrag for lokale hundeforeninger om lignende emner, Alle disse formidlingsopgaver gav energi og lyst til at udvikle mine formidlingsevner, men de fyldte meget lidt i forhold til de daglige opgaver.
Finanskrisen ramte min arbejdsplads i efteråret 2011, og 5 måneder senere måtte jeg sige farvel til mine kolleger. Jeg har en stor tro på, at livet ind imellem smider forhindringer på vores vej, fordi vi skal lære af dem og udvikle os. Tiden var inde til at prøve noget nyt og gå efter et arbejde, der indeholder de ting, jeg virkelig brænder for: formidling og koordinering, gerne suppleret med lidt administrativt arbejde. Min mission er, at jeg skal have et job, jeg kan være glad for i mange år fremover – og som kan forenes med familieliv og en aktiv fritid. Et job, hvor jeg kan bruge alle mine evner, ikke gemme den kreative sjæl bort, og gerne kunne bruge min naturvidenskabelige uddannelse.
Hvad er det så jeg vil? - det har jeg forsøgt at beskrive her.